Så fik jeg også prøvet at bage disse lækre broccoliboller. De er glutenfri, sunde, nemme at lave og smager skønt!
Opskrift til 8 sandwichboller:
- 1 broccoli (også stokken)
- 4 æg
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. bagepulver
- 2 spsk. fiberhusk
- en stor håndfuld mandler kværnet i minihakkeren
Broccolien køres til "smuldr" i minihakkeren. Derefter kommes det i en skål. Mandlerne kværnes og kommes ned til broccolien. Resten af ingredienserne tilsættes og røres godt rundt. Formes med to skeer og sættes på en bageplade med bagepapir. Bages ved 175 grader i ca. 20 min.´
Bollerne hæver ikke så meget op som almindelige boller - men jeg synes de fungerer perfekt som sandwichboller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar